Udskriv

03-06-2012 Lyd og Billede Specialisten 40 års jubilæum


Det begyndte i 1972 i Strandby. Under navnet Merina Radio solgte Finn Nielsen, der var tidligere B&O medarbejder, skibselektronik samt radio og fjernsyn. I 1991 blev Merina Radio en del af 2TAL kæden og flyttede til Maigårdscenteret i Frederikshavn, hvor man er i dag.
   
I 2001 blev sønnen Laust eneejer og skiftede i 2008 navn til Lyd og Billede Specialisten. Lokalerne er moderniseret, og medens man stadigvæk prøver at hutle sig lidt igennem med B&O produker, der først nu er ved at vågne op til dagens virkelighed, er der kommet nye boller på suppen. Eksempelvis Jyllands eneste Loewe Gallery med alle Loewes produkter.
Man er blevet kåret som årets Samsung forhandler. Man har fået samarbejde med Apple. Der er en afdeling for Sony og Philips shop in shop byder på det bedste fra Philips. Bose, der er kendt for enestående lydkvalitet, findes også i nyeste udgave, så det er en hel oplevelse at besøge butikken, der i anledning af jubilæet gav helt op til 40% rabat, så der var gang i Brennerup traileren.
Dog ikke for mit vedkommende, der måtte nøjes med at bestille en klog mand til at indstille TV programmerne. Nu må vi håbe, han kommer inden EM mesterskabet i fodbold. TV2 er nemlig forsvundet undtaget i køkkenet, hvor det nok er for farligt at se, når Bendtner ordner Portugal. Man skulle jo nødigt få et fiskeben på tværs.

   

 




Netværk for ledere i Nordjylland

  

"Vild med verden" er et netværk med 100 ledere fra private og offentlige virksomheder i Nordjylland. Vi mødes en formiddag 8 gange om året. Emnerne handler om ledelse og kommunikation.
 
Program for 2013
 

25. februar: "Mean Management - Fortællingen om, hvordan du skaber den meningsfulde organisation" ved Kommunikationsdirektør Morten Albæk, Vestas

 

20. marts: "Taktisk træner i verdensklasse" - Besigtigelse og øvelse ved Kommandørkaptajn Stig Meyer, Flådestationen Frederikshavn

 

24. og 25. april: "Hvilken adfærd kræves der for at arbejde globalt?" ved Knud Erik Nielsen, tidligere ØK og Foss Electric, adm. dir. i Magneto/Bosch, adm. dir. i Tørsleff & Co. Nu seniorforsker ved CAMS, CBS

 

22., 23. og 24. maj: "Hvad forventer man af en kommune i verdensklasse" ved Cand.polit. og Forskningsleder Palle Mikkelsen. Og: "Hvor er vi i processen?" ved Kommunaldirektør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune 

 

21. august: "Hvad er meningen?" ved Erhvervspsykolog Mads Lindholm

 

22. august: "It i verdensklasse" ved Reimar Ivang, Associate Professor, International Marketing & New Media, Institut for Erhvervsstudier, AAU

 

23. august: "Et lokalsamfund i verdensklasse - Mulighedernes land" ved Professor Anne-Mette Hjalager, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet

 

25., 26. og 27. september: "En tenor i verdensklasse - Et liv i sang - Primadonnaledelse" ved Operasanger Poul Elming

 

24. og 30. oktober: "En bank i verdensklasse" ved Direktør John Lundsgaard, Spar Nord Bank

 

25. oktober: "Læring i verdensklasse" ved Direktør Hanne Houbak, 4MAT Group Denmark 

 

27., 28. og 29. november: "Et vinfirma i verdensklasse" ved Adm. direktør Ib Bergkjær, Sigurd Müller Vinhandel

 

Vil du vide mere?

 

kontakt mig på tlf.  24 24 97 24  eller mail: kaj.jorgensen@mail.dk

  

KAJ v/Kaj Jørgensen · Orionvej 32 · 9900 Frederikshavn · Tlf. 9842 3746 · Mobil 2424 9724 · Mail: kaj.jorgensen@mail.dk